Hvad den gamle hantiger Nicki Pedersen har sagt til de unge, eller hvad den nye tigerhvisker Lars Munkedal har sagt skal være uvist.
Der var råt kød på programmet for Holsted Tigers på Moldow Speedway Arena!

Metal Speedway Leagues førerhold viste i dag klassen og slog GSK Liga med hele hele 56 – 31 i egen hule.

Kun én gang i løbet af aftenen var det en GSK kører, der tog en heatsejr, hvilket desuden forløste 6 point, da Nikolaj Busk Jakobsen tog en heatsejr med jokerstatus, og dermed inkasserede hele 6 point for bedriften.

Det bliver spændende at følge, hvem der til sidst ender med hjemmebane i dette års Metal Speedway League Finale.
Lige nu er der hård kamp mellem Holsted Tigers, Slangerup Speedway og ikke mindst de regerende danske mestre fra Region Varde om at få hjemmebane.

Hvem der vinder DM er stadig åbent – og med den nye struktur, vil der være spænding til det sidste og alle matcher fra nu af, vil være finaler om at være med i kampen om at kunne kalde sig Metal Speedway League’s Danske Mestre 2019.

Så mød op på diverse speedway stadions og følg den spændende udvikling… Måske er det jokermanden Nikolaj Busk Jakobsen, og GSK Liga der står som danske mestre, når finalen er afgjort d. 18/09 2019?…

Dagens Metal Fighter:
Sam Jensen

Resultat:
Holsted Tigers: 56
1. Nicki Pedersen (A) 15
2. René Bach (B) 15+3
3. Rasmus Jensen (C) 12+1
4. Nicolai Klindt (B) 9
5. Sam Jensen (D) 5+2
6. Sebastian Mortensen (D) –
Holdleder: Lars Munkedal

GSK Liga: 31
1. Nikolaj Busk Jakobsen (B) 13+1
2. Thomas Jørgensen (B) 4+1
3. Jaimon Ledsay (B) 9
4. Kasper Andersen (C) 2+1
5. Mikkel B Andersen (C) 3
Holdleder: Claus Bjerregård