REGLER FOR METAL SPEEDWAY LEAGUE 2020

Metal Speedway League er Danmarks bedste række indenfor speedway-sporten. Turneringen består af 7 hold, som alle møder hinanden ude og hjemme – afsluttende med en semifinale og en finale.

 

KATEGORI

Alle kørerne er inden sæsonstart tildelt en kategori (A, B, C eller D), hvor A er de absolutte topkørere, B-kørerne er de kørere, som er lige under den absolutte elite, C-kørerne er kørere med en hvis erfaring, mens D-kørerne primært er de nye danske talenter.

For at skabe spændende løb er der fastsat regler for, hvordan holdet må sammensættes på dagen.

Holdets samlede værdi må højst være 24 og skal mindst være 19.

Heri indgår:

A-kørere med værdien 8.

B-kørere med værdien 6.

C-kørere med værdien 3.

D-kørere med værdien 1.

Der må max. være en A-kører på holdet.

Der må max. være tre B-kørere på holdet.

Der må max. være tre kørere som ikke har dansk stamklub og dansk licens.

Holdet skal bestå af minimum en D-kørere eller alternativt en U21-kører med dansk stamklub og dansk licens.

 

AFVIKLING

En match består af 14 heats, hvor hvert hold har to kørere på banen af gangen.

Hjemmeholdets kørere benytter rød og blå hjelmfarve, udeholdet kører med hvid og gul hjelmfarve.

Via heatskemaet kan man se, hvem der skal ud i det enkelte heat og startplaceringen (bane 1 = inderbanen / bane 4 = yderbanen) fremgår også af heatskemaet og disse startplaceringer kan ikke afviges.

I hvert heat er der seks point på spil. Vinderen af heatet får tre point, to’eren får to point, tre’eren får et point, mens der ikke er point til sidstemanden. Heatet kan således slutte 5-1, 4-2 eller 3-3. Det hold som til sidst har flest point vinder matchen.

 

BONUSPOINT

Speedwaykørere aflønnes som oftest pr. point. For at holdkammerater ikke skal slås mod hinanden tildeles der bonuspoint, som ikke regnes med i matchens endelige resultat. Bliver to holdkammerater etter og toer får toeren et bonuspoint, bliver de toer og treer får treeren et bonuspoint. Der kan dog aldrig opnås bonuspoint som sidste fuldførende kører i et heat.

 

RESERVE-KØRER

Kører nummer 5 er reserve og må ud over sine fire programsatte heats indsættes op til tre gange i stedet for en anden kører.

 

TAKTISK RESERVE

Hvis et hold er bagud med 6 eller flere point, må der benyttes taktisk reserve – det vil sige at holdlederen kan indsætte en anden kører i stedet for den programsatte – ingen kørere må dog benyttes mere end to gange ud over de programsatte heats.
Der kan først benyttes taktisk reserve efter heat tre. Der kan benyttes op til 2 taktiske reserver i samme heat.

Reserven kan ikke indsættes som taktisk reserve i sit eget programsatte heat.

I heat 13 og 14 kan der benyttes taktisk reserve.

I heat 9 (hvor C og D kørere møder hinanden) – må der ikke køres taktisk.

 

JOKER

Hvis et hold er bagud med ti eller flere point, må der én gang i matchen benyttes en joker. Jokeren er en valgfri kører, hvis point tæller dobbelt. Hjemmeholdets joker skal kører med grøn hjelmfarve udeholdets joker skal benytte sort hjelmfarve.

Der kan først benyttes joker efter heat 4 og kun i egne programsatte heat – Der må ikke bruges joker i heat 13 og 14

 

HEAT 13 OG 14

I heat 13 skal 2 af hvert holds 3 lavest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.

I heat 14 skal hvert holds 2 højest scorende inkl. bonuspoint og jokerpoint mødes.

 

DAGENS METAL-FIGHTER

Efter hver match kåres en kører som Dagens Metal-Fighter. Den kører, som flest gange i løbet af en sæson opnår at blive kåret, får titlen Årets Metal-Fighter

 

MATCHPOINT

Vinderen af en match tildeles to matchpoint. Slutter matchen uafgjort får begge hold et matchpoint. Når to hold har mødt hinanden både ude og hjemme tildeles det hold som samlet har vundet et ekstra matchpoint – også kaldet matchbonuspoint.

 

SEMIFINALE OG FINALE 2020

Der medtages ikke nogen form for point fra grundspillet, til hverken semifinale eller finale. Men har alene betydning i forhold til, hvilken hjelmfarve holdet har i semifinale/finale, altså henholdsvis rød, blå, hvid og gul.

Holdene placeret som nr. 1 og 2 i grundserien går direkte videre til finalen. Vinderen skal afvikle finalen

Semifinalen afvikles af den klub, der efter de indledende runder er placeret som nummer tre i grundspillet.

Holdene placeret fra 3. til og med 6. pladsen mødes i en semifinale, der afvikles som en fireholdsmatch.

De 2 hold der i semifinalen bliver nr. 1 og 2 – er videre til finalen, som ligeledes afvikles som en fireholdsmatch.

 

Vinder af DSL 2020:

Vinder af DSL-turneringen, er det hold der efter finalen har scoret flest point i finalen.