Onsdag tørner GSK Liga, Holsted Tigers, Team Fjelsted og Region Varde Elitesport (RVE) sammen i semifinalen i kampen om de to pladser i Superfinalen d. 15. september. Det er er næsten umuligt at pege på klare favoritter til at vinde pladserne.

Det bliver fire ivrige hold, der stiller til start på onsdag i Grindsted. Alle vil videre til Superfinalen, hvor SES og Slangerup Speedway allerede er kvalificeret.

GSK Liga virker som en klar favorit til at hente en finaleplads, ikke kun pga. hjemmebanefordelen, men også grundet et stærkt homogent hold med formstærke kørere. Hertil skuffer Kevin Juul sjældent på hjemmebanen.

Selvom aftenen kræver en stor holdindsats fra alle, kan man glæde sig til at se mange velkendte profiler i aktion, der potentielt kan hente de afgørende point.

Nicki Pedersen kører for Holsted Tigers, og er som altid nok ivrig efter at vise, hvad årelang erfaring betyder i en semifinale. Sammen med et generelt ellers stærkt hold, kunne Holsted Tigers være en mulig kandidat til den anden finaleplads.

Men måske kan ungdom slå erfaring i form af talenterne Benjamin Basso og Marcus Birkemose, der kører for Team Fjelsted. Begge har haft en rigtig god sæson, og sammen med stærkt Fjelsted-hold, kan de på papiret og i den nuværende stilling i ligaen virke en smule mere overlegne end Holsted.

RVE er desværre plaget af skader op til semifinalen, så det bliver en sej kamp mod de andre holds stærke profiler. Som underdogs er RVE dog stadig optimistiske og ser en chance for en finaleplads. Ikke mindst pga. Tim Sørensen, der i sin nuværende form kan køre fra alle og måske overraske i Grindsted.

På top femten listen over de største pointslugere i dette års udgave af Metal Speedway League finder vi ikke mindre end otte kørere på den stjernespækkede liste, af de kørere der stiller til start i Grindsted:
1. Rasmus Jensen 105 point på 9 matcher (Holsted Tigers)
2. Kenneth Bjerre 93 point på 8 matcher (GSK Liga)
3. René Bach 90 point på 9 matcher (Holsted Tigers)
4. Nicki Pedersen 88 point på 7 matcher (Holsted Tigers)
7. Peter Kildemand 83 point på 9 matcher (Team Fjelsted)
8. Frederik Jakobsen 82 point på 9 matcher (Team Fjelsted)
11. Nikolaj Busk Jakobsen 70 point på 8 matcher (GSK Liga)
15. Tim Sørensen 68 point på 8 matcher (Region Varde Elitesport)

Glæd Jer til en stor oplevelse, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til finalen på Vojens Speedway Center, hvor SES Sønderjylland Elite Speedway og Slangerup Speedway venter da de sluttede som henholdsvis nummer 1 og nummer 2 i grundserien.

Holdopstillinger

GSK Liga
1. Kenneth Bjerre
2. Patrick Hansen
3. David Bellego
4. Nikolaj Busk Jacobsen
5. Kevin Juhl Pedersen
Holdleder: Morten Peterson

Team Fjelsted
1. Frederik Jakobsen
2. Benjamin Basso
3. Peter Kildemand
4. Dimitri Bergé
5. Marcus Birkemose
Holdleder: Thomas Søfeldt

Holsted Tigers
1. Nicki Pedersen
2. Rene Bach
3. Rasmus Jensen
4. Marius Nielsen
5. Sam Jensen
Holdleder: Peter Fløe Jensen

Region Varde Elitesport
1. Piotr Protasiewicz
2. Tim Sørensen
3. Tomasz Gapinski
4. Adrian Gala
5. Philip Hellström-Bangs
Holdleder: Brian M. Skydt

Køb din billet HER

533190244367557