Endelig sejr til Nordjysk Elite Speedway

Der var tale om et reelt bundopgør, da Nordjysk Elite Speedway (NES) tog imod Esbjerg Vikings onsdag aften i det, der var begge holds sidste Metalligamatch i sæsonen. Begge hold kæmpede for at undgå sidstepladsen og matchen blev lige så tæt, som de resterende løb denne aften.

Det blev NES, der sikrede sig de 2 matchpoint og dermed undgik sidste pladsen i deres første sæson tilbage i Metal Speedway League, da de endte med at besejre Esbjerg Vikings med 44-40.

NES var anført af en forrygende Leon Madsen, der ikke skuffede publikum, da han blev aftenens topscorer med 17 point, mens det for Esbjerg Vikings var delt mellem Matias Nielsen og veteranen Bjarne Pedersen med 10 point. Bjarne Pedersen kørte samtidig karrierens sidste ligamatch, da han stiller cyklen i garagen efter denne sæson.

Dagens Metal Fighter: Tobias V. Thomsen

Resultat

Nordjysk Elite Speedway 44
1. Leon Madsen 17
2. Filip Hjelmland 9
3. Thomas Jørgensen 11+3
4. Matic Ivacic 3+1
5. Tobias V. Thomsen 4
Holdleder: Janus Millard

Esbjerg Vikings 40
1. Niels Kristian Iversen 8+2
2. Bjarne Pedersen 10
3. Matias Nielsen 10
4. Kevin Wölbert 9+2
5. Esben Hjerrild 3+1
Holdleder: Tom P. Madsen

Se heatskemaet HER